BAT9000 er til dig, der mangler et overvågningskamera, men ikke lige har strømstik til formålet eller synes at en ledning er pæn at have hængende på væggen. ALARM365’s BAT9000 kan installeres både inde og ude og har genopladelige batterier indbygget på hele 9.000 mAh. Det betyder, at der typisk går helt op til 2-6 måneder mellem opladninger afhængigt af de indstillinger, du vælger og hvor ofte kameraet er aktivt. BAT9000 fortæller selv i god tid, når det skal gen-oplades. Til BAT9000 kan tilsluttes sol-panel, som sørger for at oplade kameraet løbende, når solen skinner.
Det nye ALARM365 BAT9000 er hurtigt og nemt at installere. Der skal ikke trækkes ledninger eller kabler og du kan roligt bruge kameraet både indendørs og udendørs. Med en høj opløsning på 1920*1080 får du knivskarpe billeder, videoer og streams fra BAT9000 via vor gratis app. Har du flere ALARM365 kameraer kan du i app’en se live fra dem alle i samme skærmbillede i app’en.
Bruger du BAT9000 overvågningskameraet sammen med en af vore tyverialarmer kan du nemt indstille forskellige scenarier, f.eks. at BAT9000 kun er aktivt, når alarmsystemet er tilkoblet og/eller udløser alarmen ved bevægelse, når alarmsystemet er tilkoblet. Med andre ord kan dine ALARM365 produkter indstilles til at fungere med hinanden og præcis, som du gerne vil.
BAT9000 overvågningskameraet er udstyret med Nightvision så du også kan se og optage i mørke og den indbyggede PIR sensor opdager bevægelse og kan sende dig notifikationer, når ‘gæster’ er på vej. 2-vejs tale er en nyttig funktion, hvis du f.eks. bruger BAT9000 ved din hoveddør. Så kan du høre og tale med dén, der besøger dig, selvom du ikke lige er i nærheden.